Indre Mission

Indre Mission i Dronninglund er et åbent fællesskab. De fleste møder og arrangementer foregår i Sognegården, Rævdalsvej 5, Dronninglund. Her mødes forskellige mennesker for at blive klogere på Bibelens budskab om Gud, der sendte Jesus Kristus som verdens frelser. Der er plads til at tale om tro og tvivl og om livets udfordringer. Enhver er velkommen til at deltage i fællesskabet, hvor vi også nyder at synge salmer og sange sammen. Indre Missions program byder på bl.a. møder, IM-Café-aftener og andre arrangementer, hvor en gæst er inviteret til at undervise og forkynde.  I løbet af aftenen er der altid en hyggelig kaffe/te pause, hvor der er tid til at få snakket sammen om stort og småt. Enkelte arrangementer begynder med fællesspisning. Se detaljeret program på hjemmesiden.

Indre Mission i Dronninglund har ud over de fælles arrangementer og møder opbygget et netværk af mindre grupper, også kaldet bibelkredse. Deltagerne mødes i private hjem for at læse i Bibelen og tale sammen om livet og det at leve med Gud og Jesus i hverdagen. Her lærer man også hinanden at kende, så man kan have omsorg for hinanden. Nye er meget velkomne til at være med. Find kontaktpersoner på hjemmesiden.

Læs mere på  dronninglund-indre-mission.dk

Indre Mission i Dronninglund er tilknyttet Indre Mission på landsplan.

Se hjemmesiden www.indremission.dk