Sognecafé

Der er åbent hus i Sognegården kl. 10-12 hver onsdag, og alle er velkomne. Sognecaféen er et nyt tiltag i sognet i håb om, at mange vil møde op til en formiddag med hyggeligt og uforpligtende samvær.

I sognecaféen er der ikke noget fast program, men der vil være mulighed for at spille spil, medbringe sit håndarbejde eller bare være sammen med andre.

Sognecaféens målgruppe er alle interesserede i lokalområdet.  Formålet med Sognecaféen er at opbygge et socialt fællesskab og netværk. Dette med henblik på at skabe trygge rammer for at kunne tale med andre mennesker.

Hvis du vil vide mere om ovenstående, så kontakt Carsten Andreasen, 98 84 15 18